Fanø Sejlklub

 

Fonden støttede i 2009 Fanø Sejlklub med 30.000,- kr., til indkøb af sejljoller til juniorsejlerne. 

 

 

SFDS's Fond modtog følgende brev fra Fanø Sejlklub:

 

"Fanø er et samfund med stærke søfartstraditioner. Fanøs sømænd har igennem mange generationer startet deres karriere med at ro, vrikke eller sejle med sejl i området, hvor lystbådehavnen nu er. Rigtig mange af dem fik smag for sejlads og blev forhyret på skibe i nærfart eller langfart. En del af dem erhvervede styrmands- og skibsførerpapirer på Fanø Navigationsskole, som Fanø Kommune meget beklageligt måtte give afkald på.

 

Fanø Sejlklub arbejder stadigvæk for, at de unge mennesker kan få et godt basiskendskab til sejlads med joller. Vi kan tilbyde, at de uden investering i sejljoller og under trygge forhold kan få kvalificeret sejlundervisning og jollesejladserfaring, således at de kan færdes til søs på sikker vis. Vi anser så absolut juniorafdelingen for at være sejlklubbens vigtigste aktiv, og som sådan tilstræber vi, at juniorafdelingen altid holdes opdateret med sikre og udfordrende sejljoller såvel som sikre følgebåde og nødvendigt sikkerhedsudstyr i øvrigt.

 

......

I øjeblikket har vi 20 juniorsejlere i alderen 10 til 18 år, som sammen med en leder/trænerstab på 6 personer samt fædre/mødre fra forældrekredsen gør flittig brug af sejlklubbens optimistjoller, Zoom-8, Pico-, Laser-, og Flipperjoller. Mange af øens forretninger bidrager velvilligt med præmier og mad til diverse klubaktiviteter, om end der, som tidligere nævnt, er mange foreninger på Fanø.

 

......

Det er vort håb, at vi med denne henvendelse kan få hel eller delvis hjælp til anskaffelse af ovennævnte joller."

 

 

 

 

 

Til Fanø Sejlklub har fonden ydet støtte med 30.000,- kr.

 
 
  Fonden har siden 1993 uddelt
midler til almennyttige formål.
Sydfyenske Dampskibsselskabs Fond  ·  Skyttevej 16  ·  4000 Roskilde ·  70 70 73 80