Sydfyenske-Prisen 2014
Prisen gik i år til Edel Marie Nielsen, og hun fik disse ord med på vejen, af Jens Stephensen, bestyrelsesformand i SFDS's Fond:
"Edel Marie Nielsen og Sydfynske Prisen
Eller skal vi ikke begynde i den omvendte rækkefølge!
Med Sydfynske Prisen, som uddeles af Sydfynske Fonden, som igen blev skabt for menneskealdre siden, da ruten Spodsbjerg-Nakskov blev oplagt til Spodsbjerg-Taars.
Her sparede det flinke lille rederi så mange penge, at man blev enige om, at man ville dele dem med folk i de områder som rederiet besejlede!
Det har vi så gjort i mange år, ud fra ansøgninger, især fra vores nær områder.
Må jeg have lov at sige, at det er rigtigt sjovt at give penge til så mange gode formål, som igen viser at der er masser af liv. Også i hjørnerne af Danmark!!
Men vi har i mange år haft lyst til at give, også til folk som aldrig ville drømme om at ansøge om noget som helst.
I hvert fald ikke til sig selv!
Så Sydfynske Prisen er vores egen opfindelse Den kan ikke søges og uddeles ikke hvert år, men kun når vi hitter nogen, som vi mener bør hædres for deres helt uegennyttige indsats for andre.
Det ligger nemlig (gudskelov) sådan, at mangt og meget i vores gode velfærdsamfund både initieres og finansieres af systemet.
Men langt fra alt!
Og her er det at ildsjælene kommer ind. En Ildsjæl er en initiativrig person, som simpelthen ikke kan lade være med at hjælpe, og zo oder zo får ting til at ske, som ellers ikke ville ske. Og som samtidigt er en person, som ikke gør meget stads af sig selv
Og sydfynske Prisen er indrettet på den måde, at det er en julegave. Til modtageren. Og altså ikke (og det er vigtigt) til den sag modtageren slås for.
Vi har haft en del værdige modtagere, som I kan se på vores hjemme side og havde egentlig tænkt at vente et år, men så var det at vi kom til at tale om Edel Marie Nielsen og hendes nye Hospice i Svendborg.
Hendes?? Jo det har vi lov til at sige, for uden hende var man aldrig kommet så langt. Ingen disrespekt for de mange, både personer og væsner, der har bidraget. Tværtom. Men jeg tror at selv Borgmester Carl Holst erkender, at uden Edel Marie Nielsen var projektet ikke kommet i hus i den form og inden for den korte tidsramme, som det er sket. Så der nu ligger et smukt hospice i Svendborg, med plads til omsorg og pleje for vores ældre på deres sidste rejse
Der skal specielle evner til at bringe sådan et projekt i hus. Der skal fifles, tales, infiltreres, sweettalkes, til stadighed og med en ildhu, tro, samt et engagement, der smitter. Og man skal vide at sno sig, ligesom ålen!
Det kræver stamina, humør, en stærk psyke, evnen til at engagere mennesker, diplomati, præcision og et overskud, som gør at man sagtens kan bage småkager, samtidigt med at man diskuterer hospice budgetter
Men også evnen til at skifte standpunkt, hvis man bliver overbevist.
Kort sagt evnen til at være troværdig, kombineret med en målrettethed som en terrier med snuden nede i sporet!
Når jeg tænker tilbage på folk jeg har mødt med den beskrivelse, kommer jeg til at tænke på min gamle matematiklærer i underskolen. som stilfærdigt lærte mig at regne, imod alle odds
Og sjovt nok er Edel Marie Nielsen også gammel matematiklærer!
Det ligner en tanke!
Edel Marie Nielsen!
Du er den oplagte kandidat til Sydfynske prisen som, og husk det nu, er til dig personligt. En rejse, en forkælelse. At bruge som du har lyst og helst til noget du altid har ønsket dig. Men ikke lige har haft råd eller tid til!
Velbekomme
Og skal vi ikke hilse på Sydfynskes Pris modtager Edel Marie Nielsen."
Edel Marie Nielsen fik overrakt en check på 50.000,- og derudover en glaskaraffel.
(Glaskaraflen er lavet af en lokal kunstner, Bente Sonne, fra Glasblæseriet i Svendborg)
|