Feriehjemmet Aggershøj

Sømandsmissionens Feriehjem "Aggershøj" er beliggende på Ærø, i den charmerende skipperby Marstal. Stedet blev i 1908 bygget som privat bolig for et købmandspar, men da døtrene sidenhen arvede stedet, valgte de at give det til Sømandsmissionen, med sømands- og fiskerenker for øje. Det skete i 1945 efter krigen, hvor mange kvinder stod alene tilbage, efter at have mistet deres mand på havet. Stedet har siden den tid, hver forår/sommer været brugt som Feriehjem for disse kvinder og deres børn.
Idag benyttes stedet stadig som Feriehjem for Sømands- og fiskerenker hen over sommeren, men der er også kommet andre aktiviteter til i huset siden hen. Blandt andet arrangeres der ungdomslejre og seniordage, juleaften, høst- og julemarked i løbet af året, samt de mere faste ugentlige arrangementer som: Børneklub, bibelstudie for HF-søfartsstuderende, bibelaftener om Tro og Liv og Søndagsfællesskabet. Læs mere om de forskellige arrangementer på forsiden under menupunktet: arrangementer.
Feriehjemmet Aggershøj har tilknytning til den danske folkekirke. Arbejdet på stedet sker på baggrund af det kristne livs- og menneskesyn og kristne værdier.
Hvis du vil kende lidt mere til baggrunden for Aggershøj, kan du følge linket her http://aggershoj.dk/om/index.html
Fonden donerede 25.000 kr. til indkøb af en ny industriovn, i 2014. |